OM 'FULD AF LIV'

Mere end halvdelen af danske unge ønsker en ny og sundere alkoholkultur. ’Fuld af liv’ kampagnens ambition er at skabe en fest- og alkoholkultur, hvor man drikker mindre og oplever mere. Vil du være med?

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden startede i 2014 kampagnen ’Fuld af liv’. Kampagnen skal bidrage til at udsætte alkoholdebuten, reducere alkoholindtaget og skabe en sundere alkoholkultur blandt unge i Danmark.

Fuld af liv’ kampagnen er derfor med hvor det sker. Vi afholder morgenfester på gymnasier med fest, dans, kaffe og juice. Vi er på Distortion og andre festivaler og vi lancerer kampagner, som skal minde unge om de positive gevinster ved at drikke mindre.

 

KAMPAGNEFILM

Spritstiv Speeddate

Hvad sker der, hvis man inviterer 10 singlepiger og 10 singledrenge til
en spritstiv speeddate? Se med, når vi forsøger at finde ud af, hvornår
man bliver for stiv til at score.

Drikkepres Eksperimentet

Ni gode venner, tolv skjulte kameraer og en vild bytur! Se hvad der skete, da vores testperson, Kenneth, takkede nej til alkohol en hel aften.

Flertalsmisforståelsen

Thomas Skov er taget i byen for at teste Flertalsmisforståelsen. For undersøgelser viser, at de fleste af os overvurderer, hvor meget vores venner egentlig har drukket, når vi går i byen. Resultatet er, at vi også lige drikker et par ekstra genstande for at følge med – og så kører druk-karrusellen. Så tænk lige over, om du også er en del af ”Flertalsmisforståelsen”, næste gang du fester.

GAVEN

Se hvad der sker, når man giver en masse festglade mennesker en kæmpestor gave -

MORGENFEST

Skal dit uddannelsessted være fuld af liv? ’Fuld af liv’ kampagnen tilbyder en gratis morgenfestpakke og vejledning til, hvordan du selv kan stable en 'Fuld af liv'-morgenfest på benene på din skole.

’Fuld af liv’ kampagnen har i samarbejde med elever på forskellige ungdomsuddannelser udviklet et anderledes festkoncept, hvor elever og lærere i samarbejde laver alkoholfrie morgenfester. Morgenfesten har en ambition at skabe en inkluderende festoplevelse, hvor eleverne får en positiv, sjov og sanselig oplevelse, som skaber god energi til resten af dagen. Dette gøres ved at lægge festen om morgenen, hvor det er naturligt vælge en kop kaffe eller en smoothie i stedet for at drikke alkohol. Håbet med udbredelsen af ’Fuld af liv’ morgenfesterne er, at give en positiv oplevelse af at være til fest, hvor alkoholen ikke er i centrum. Og at disse erfaringer tages med – også når weekenden banker på.

Sådan gør du

Hent vores morgenfest e-katalog og læs mere om konceptet og hvordan du afholder en morgenfest.
Bestil en gratis ´Fuld af liv´ morgenfestpakke her eller skriv til fuldafliv@cancer.dk
Læs mere om morgenfest, og om hvordan I fagligt kan følge op her

VIL DU VÆRE FRIVILLIG?

Brænder du for at gøre en forskel, og ønsker du at bidrage til at skabe en sundere alkoholkultur i Danmark? Kan du lide at lave events eller undervise i sundhedsformidling? Så meld dig som frivillig på ’Fuld af liv’ kampagnen.

Du kan blive frivillig på ’Fuld af liv’ kampagnen på flere forskellige måder.

Er du f.eks. kreativ, har du en eventkoordinator i maven eller interesserer du dig for kommunikation og SoMe? Så kan du blive en del af vores eventteam, der arrangerer ’Fuld af liv’ events på f.eks. Distortion.

Eller brænder du for lave sundhedsoplysning og gå i dialog med unge omkring alkoholkultur? Bliv sundhedsformidler og tag ud på skoler og ungdomsuddannelser, hvor du får mulighed for erfaring med undervisning og events om alkohol.

Eller måske har du en anden fed idé til, hvordan du kan være med til at skabe en ny og sundere alkoholkultur? Så hører vi gerne fra dig!

Læs mere om hvordan du kan blive frivillig for ’Fuld af liv’ kampagnen her

FACEBOOK.COM/FULDAFLIV