Fuld af liv
Ung
Dit barn - din alkoholdning
Gymnasier Fuld af liv
  1. Forside
  2. Dit barn - din alkoholdning
  3. Inspirationsmateriale til forældremøder

Inspirationsmateriale til forældremøder

Dit barn - din alkoholdning har udviklet en række inspirationsmaterialer, der kan bruges til at starte alkoholdebatten på forældremøder i 7.-9. klasse.

Dit barn - din alkoholdning

DIT BARN – DIN ALKOHOLDNING er et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse. Materialet informerer om, hvordan man som forælder har indflydelse på sit barns alkoholvaner og giver inspiration til at tage stilling, tale med sit barn om alkohol og lave aftaler enten individuelt eller på klasseniveau. 4 ud af 10 elever i 7. klasse har prøvet at drikke alkohol. Det er derfor en god idé at tale om alkohol på forældremøder fra 7. klasse, men det er aldrig for sent at tage emnet op.

Inspirationsmaterialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, og består af en række elementer, som enten samlet eller særskilt kan benyttes af undervisere til forældremøder eller lignende, hvor unge og alkohol er på dagsordenen blandt forældre.

Hent det samlede materiale her.
Materialet er tværfagligt, engagerende og vigtigt og gør brug af interaktive medier og nutidige pædagogiske principper - helt uden formaninger
Folkeskolen.dk

Hent materialerne enkeltvis

Film

Filmen DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING giver information om unge og alkohol og viser, hvordan man som forælder har indflydelse på sit barns alkoholvaner samt giver gode råd til handlemuligheder, når det kommer til unge og alkohol. Varighed: (03.22 min.)

Hent filmen her.

PowerPoint-præsentation

PowerPoint-præsentationen indeholder et færdiglavet oplæg om unge og alkohol samt viden om forældres indflydelse. Som underviser kan du let tilpasse oplægget dit publikum og afholde det til forældremøder eller lignende, hvor unge og alkohol er på dagsordenen. Her kan du hente oplægget som PDF-fil

Hent PDF-præsentation

Hvis du skal ændre i præsentationen, findes PowerPoint-versionen i den samlede materialepakke, som kan hentes øverst på siden.

Lærer-vejledning

Som underviser kan du bruge materialet DIT BARN – DIN ALKOHOLDNING enten i samlet form eller som enkelte dele, som det passer dig. I lærer-vejledningen kan du få hjælp og inspiration til at bruge materialet.

Hent lærervejledning

Debat- og dilemmakort

Debat- og dilemmakortene indeholder relevante spørgsmål og dilemmaer om unge og alkohol. Kortene kan være med til at starte en god debat og dialog blandt forældrene til et forældremøde og bruges til at afklare holdninger og forventninger i forældregruppen.

Hent debat- og dilemmakort

Faktaark

Faktaarket indeholder relevante facts om unge og alkohol og kan supplere PowerPoint-præsentationen. Print og del ud på forældremødet.

Hent faktaark

Word-skabeloner

Klassens fælles alkoholaftale

Hvis der blandt klassens forældre er stemning for at lave en fælles alkoholaftale, gør skabelonen det nemt at vælge punkter til og fra alt efter, hvad der kan opnås enighed om. Alkoholaftalen kan med fordel indgås i fællesskab mellem forældre og elever.

Hent alkoholaftale

Invitation til forældremøde

En skabelon til en invitation til et forældremøde om unge og alkohol. Skabelonen kan bruges elektronisk eller i printet form, når du som underviser skal indkalde en klasses forældre til et forældremøde, hvor I skal tale om unge og alkohol.

Hent invitation

KLAR TIL DET GRØNNE BORD?

Filmen ‘Eksamen i alkoholdning’ viser gode erfaringer fra forældre til elever i 3.g, der har lavet aftaler om alkohol og fester med deres børn igennem gymnasietiden. Filmen kan f.eks. bruges af forældre, skoleledere, lærere, SSP’ere m.fl. i forbindelse med arrangementer, hvor alkohol er på dagsorden blandt forældre til ældre teenagere f.eks. i gymnasieregi. Filmen er lavet med støtte fra Sundhedsstyrelsens pulje for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

  • Podcastserie om teenagere og alkohol
  • Til dig, hvis barn ikke har haft sin alkoholdebut
  • 18-års aldersgrænse
  • Fakta om alkohol

Fuld af liv

Strandboulevarden 49 2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
CVR: 55629013

Pressekontakt

Stine Røhe

35 25 77 37
stiroh@cancer.dk

Om 'Fuld af liv'

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har sammen skabt kampagnen 'Fuld af liv' med det formål at skabe en sundere alkoholkultur blandt unge i Danmark

Læs mere om vores samarbejdspartnere