De seneste år er danske unges alkoholforbrug faldet - og de er også ældre, når de først begynder at drikke. Det er godt nyt, for der er er mange gode grunde til at udskyde alkoholdebuten. Unge, der starter med at drikke i en tidlig alder, og som drikker meget i teenageårene, har en øget risiko for at drikke mere end andre senere i livet. Derfor er det er vigtigt, at du gør op med dig selv, hvad din alkoholdning er og taler med dit barn om det – også inden alkoholdebuten. Her på siden kan du blive klædt på til snakken om alkohol med din teenager.

Har du en klar alkoholdning? Test dig selv her.

Den virtuelle teenager

Ved du, hvad du mener om alkohol? Har du klare svar parat, når dit barn stiller spørgsmål? Udsæt dig selv for den virtuelle teenager og væk tankerne med stresstesten.

Hvad er din alkoholdning?

Hvad er din holdning til alkohol og unge? Test dig selv, og del quizzen med forældrene fra klassen. Så kan du se, om du er enig med andre forældre til et barn på samme alder.

Hvad ved du om unge og alkohol

Hvorfor er alkohol særlig skadeligt for unge? Hvor gammel skal man være for at købe øl, vin og alkoholsodavand? Øger alkohol risikoen for brystkræft? Test din viden om unge og alkohol.

TAG STILLING - TAL SAMMEN - LAV AFTALER

Unge, der har aftaler med deres forældre om alkohol, drikker mindre end unge, der ikke har aftaler.

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

Se denne korte film og bliv klogere på unge og alkohol

Værd at vide om unge og alkohol

• Risikoen for ulykker, vold og uønsket sex stiger med promillen
• Alkohol er relateret til mere end 60 forskellige sygdomme – herunder en række kræftformer
• Over halvdelen af danske unge har prøvet at drikke inden de fylder 15 år
• 32 % af 15-16-årige har været fulde mindst én gang i løbet af den sidste måned - det er mere end i noget andet europæisk land
• Halvdelen af 15-25-årige mener, at danske unges alkoholforbrug er for højt
• Kun 16 % af hjemmeboende 15-25-årige synes dårligt om, at deres forældre blander sig i deres alkoholvaner