Alkohol gør noget forskelligt ved os. Men uanset hvad den gør ved dig, er der én ting vi alle har tilfælles – og det er at alkohol øger risikoen for kræft. Hvert år får mindst 1.800 danskere kræft på grund af alkohol. Det svarer til 5 % af alle kræfttilfælde.

Så meget kan du drikke

Risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, du indtager. Men hvis du holder dig inden for Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser på max. 7 genstande om ugen for kvinder og max. 14 for mænd, har du en lav risiko for at blive syg af dit akoholforbrug – herunder at få kræft.

Få danskere ved, at alkohol er kræftfremkaldende

En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne ’Fuld af liv’ viser, at det kun er hver femte voksne dansker, der ved, at alkohol øger risikoen for kræft.

Sådan er danskernes alkoholforbrug

Knap en million voksne danskere drikker over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse på henholdsvis 7 og 14 genstande ugenligt (ca. 480.000 kvinder og 460.000 mænd). Af disse drikker 400.000 over højrisikogrænsen på henholdsvis 14 og 21 genstande ugentligt  (ca.160.00 kvinder og 230.000 mænd).

DERFOR KAN ALKOHOL GIVE KRÆFT

Alkohol øger risikoen for 7 kræftformer: kræft i mundhulen, svælget, struben, spiserøret, leveren, brystet samt i tyk- og endetarmen. Risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, man indtager.

Der er flere årsager til, at alkohol er kræftfremkaldende. Alkohol danner blandt andet kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter. Når leveren nedbryder alkohol dannes fx stoffet acetaldehyd, der påvirker dna-dannelse og dna-reparation.

Alkohol har også en negativ indflydelse på kroppens evne til at optage og omsætte folat. Folat er vigtig for en optimal funktion af dna og herigennem kontrol af de gener, der har betydning for udvikling af kræft.

Alkohol øger også virkningen af andre kræftfremkaldende stoffer. Især er kombinationen af rygning og alkohol farlig, fordi alkohol forstærker den kræftfremkaldende virkning af tobak.

Alkohol påvirker desuden de kvindelige kønshormoner, så østrogenniveauet stiger, og dette er forbundet med en øget risiko for at udvikle brystkræft.

SE DE 7 KRÆFTFORMER HER

Brystkræft

Risikoen for at få brystkræft stiger allerede ved et lavt forbrug af alkohol (ca. 1 genstand om dagen), og 12 % af brystkræfttilfældene i Danmark kan tilskrives alkohol.

Det svarer til, at 640 kvinder hvert år får brystkræft som følge af alkohol.

Læs om brystkræft på Cancer.dk

Tyk- og endetarmskræft

Risikoen for at få kræft i tyk- og endetarmen øges med ca. 50 %, hvis man drikker 4 genstande eller derover om dagen, sammenlignet med hvis man ikke drikker alkohol eller kun drikker lejlighedsvist.

Hvert år får over 450 danskere tyk- eller endetarmskræft som følge af alkohol.

Læs om tarmkræft på Cancer.dk:

Tyktarmskræft
Endetarmskræft

Leverkræft

Personer, som drikker 3 eller flere genstande om dagen øger deres risiko for leverkræft med 16 pct. sammenlignet med personer, der ikke drikker alkohol.

Hvert år får over 70 danskere leverkræft som følge af alkohol.

Læs om leverkræft på Cancer.dk

Kræft i mundhule, strube, svælg og spiserør

Personer, som drikker fire eller flere genstande om dagen har 5 gange så stor risiko for kræft i mundhulen og svælget sammenlignet med personer, som ikke drikker alkohol eller kun drikker lejlighedsvist.

Hvert år får knap 600 danskere kræft i enten mundhule, strube, svælg eller spiserør som følge af alkohol.

Læs om sygdommene på Cancer.dk:

Mundhulekræft
Strubekræft
Kræft i svælget
Spiserørskræft

HVILKEN TYPE BLIVER DU, NÅR DU DRIKKER?

Blunderen

Er du Blunderen, der får helt utroligt tunge øjenlåg efter et par genstande, og som man kan finde sovende de mærkeligste steder?

Tigermissen

Kan du genkende dig selv i Tigermissen, bliver usædvanligt kælen og får et listigt glimt i øjet så snart promillen stiger?

Brøleaben

Forvandler alkohol dig til en højtråbende Brøleabe, der bare kan blive ved med at ryste historier ud af ærmet, som hele selskabet absolut skal høre?

Humørsvingeren

Bliver du til Humørsvingeren, der det ene øjeblik er ved at gå i opløsning af tårer, og i det næste flækker af grin over noget helt uforklarligt?

Dansetrolden

Gør alkohol dig til Dansetrolden, der er ikke er til at stoppe på dansegulvet og giver den gas med en række improviserede moves?

SPØRGSMÅL OM ALKOHOL OG KRÆFT

  • Skal man ikke drikke ret meget for at få kræft af alkohol?

    Nej, ikke nødvendigvis. Desværre øger alkohol risikoen for nogle kræftformer selv ved et mindre alkoholforbrug.

    Skal man ikke drikke ret meget for at få kræft af alkohol

    Alkohol øger risikoen for nogle kræftformer selv ved et mindre alkoholforbrug – f.eks. er der dokumenteret en øget risiko for brystkræft ved et forbrug på ca. 1 genstand om dagen for og en øget risiko for tarmkræft ved et forbrug på ca. 2½ genstande om dagen.


    Knap en 1 million voksne danskere drikker over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse på hhv. 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande for mænd. Af disse har 400.000 et storforbrug af alkohol, hvor de drikker over højrisikogrænsen på hhv. 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd.

  • Hvorfor er det farligere både at ryge og drikke?

    Alkohol og rygning forstærker hinandens kræftfremkaldende effekter ift. risikoen for kræft i mundhule, svælg, spiserør og strubehoved.

    Hvorfor er det farligere både at ryge og drikke?

    Alkohol og rygning forstærker hinandens kræftfremkaldende effekter ift. risikoen for kræft i mundhule, svælg, spiserør og strubehoved.

    Det betyder, at en person, der drikker meget og samtidig ryger, har en risiko for disse kræftformer, der er endnu større end blot risikoen ved alkohol og risikoen ved rygning lagt sammen.

  • Er der forskel på om man drikker lidt hver dag – eller meget i weekenderne?

    Jo mere man drikker, desto større er ens risiko for at udvikle kræft. I forhold til kræftrisikoen, er det dog ikke afklaret, om det er bedst at sprede sit forbrug over flere dage eller indtage det hele på én gang.

    Er der forskel på om man drikker lidt hver dag – eller meget i weekenderne?

    Jo mere man drikker, desto større er ens risiko for at udvikle kræft. I forhold til kræftrisikoen, er det dog ikke afklaret, om det er bedst at sprede sit forbrug over flere dage eller indtage det hele på én gang. Men man ved, at det samlet set er bedre for helbredet, hvis man fordeler sit alkoholindtag over flere dage.

    Derfor anbefaler vi, at man holder sig til Sundhedsstyrelsen anbefaling om at stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed. Vi anbefaler samtidig, at man holder sig inden for Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse, som er hhv. max 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd.

  • Hvordan kan man vide, om man drikker for meget?

    Det kan være svært at få en fornemmelse af, hvor meget man drikker. En god start kan derfor være, at man i en periode fører dagbog over sit alkoholforbrug.

    Hvordan kan man vide, om man drikker for meget?

    Det kan være svært at få en fornemmelse af, hvor meget man drikker. En god start kan derfor være, at man i en periode fører dagbog over sit alkoholforbrug.


    Vi anbefaler, at man holder sig til Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse, som er max 7 genstande om ugen for kvinder og max 14 for mænd. Hvis ens forbrug overstiger dette, er det en god idé at skære ned på forbruget.

  • Hvilken betydning har alkohol, hvis man allerede har fået kræft?

    Det er stadig uafklaret, hvilken betydning alkoholforbrug efter en kræftdiagnose har for prognosen. Det skyldes, at der mangler gode undersøgelser på området.

    Hvilken betydning har alkohol, hvis man allerede har fået kræft?

    Det er stadig uafklaret, hvilken betydning alkoholforbrug efter en kræftdiagnose har for prognosen. Det skyldes, at der mangler gode undersøgelser på området.

    Vi anbefaler som udgangspunkt, at man holder sig inden for Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser på max 7 genstande pr. uge for kvinder og max 14 genstande pr. uge for mænd.

    Først og fremmest anbefaler vi dog, at man rådfører sig med sin læge, hvis man har fået kræft og er i tvivl om, hvordan man skal forholde sig til alkohol. Det er særligt relevant, hvis man er i igangværende behandling.

  • Er der ikke noget med, at det faktisk er godt for hjertet at få en lille én?

    Det er korrekt, at forskning viser, at alkohol i mindre mængder kan have en gavnlig effekt i forhold til risikoen for hjertekarsygdomme. Men Sundhedsstyrelsen fastslår, at man ikke skal drikke alkohol for sin sundheds skyld

    Er der ikke noget med, at det faktisk er godt for hjertet at få en lille én?

    Det er korrekt, at forskning viser, at alkohol i mindre mængder kan have en gavnlig effekt i forhold til risikoen for hjertekarsygdomme. Men Sundhedsstyrelsen fastslår, at man ikke skal drikke alkohol for sin sundheds skyld


    Hjerteforeningen anbefaler tilsvarende, at man ikke drikker alkohol for at forebygge eller behandle hjertekarsygdom. Man kan reducere sin risiko for hjertekarsygdom uden samtidig at øge risikoen for kræft, for eksempel med sund kost og motion.

Kampagnen er udviklet med støtte fra Sundhedsstyrelsen

Referencer

WHO, Alcohol Consumption and Ethyl Carbamate (IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans). International Agency for Research on Cancer Working Group on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans., 2010. 96.

Bagnardi, V., et al., Alcohol consumption and site-specific cancer risk: a comprehensive dose-response meta-analysis. Br J Cancer, 2015. 112(3): p. 580-93.

Corrao, G., et al., A Meta-Analysis of Alcohol Consumption and the Risk of 15 Diseases. Preventive Medicine, 2004. 38: p. 613-619.

Jarl, J. and U.G. Gerdtham, Time pattern of reduction in risk of oesophageal cancer following alcohol cessation--a meta-analysis. Addiction, 2012. 107(7): p. 1234-43.

Ahmad Kiadaliri, A., et al., Alcohol drinking cessation and the risk of laryngeal and pharyngeal cancers: a systematic review and meta-analysis. PLoS One, 2013. 8(3): p. e58158.

Rehm, J., J. Patra, and S. Popova, Alcohol drinking cessation and its effect on esophageal and head and neck cancers: a pooled analysis. Int J Cancer, 2007. 121(5): p. 1132-7.

Heckley, G.A., et al., How the risk of liver cancer changes after alcohol cessation: a review and meta-analysis of the current literature. BMC Cancer, 2011. 11: p. 446.

Schutze, M., et al., Alcohol attributable burden of incidence of cancer in eight European countries based on results from prospective cohort study. BMJ, 2011. 342: p. d1584.

Turati, F., et al., Alcohol and liver cancer: a systematic review and meta-analysis of prospective studies. Ann.Oncol., 2014. 25(8): p. 1526-1535.

Fedirko, V., et al., Alcohol drinking and colorectal cancer risk: an overall and dose-response meta-analysis of published studies. Ann Oncol, 2011. 22(9): p. 1958-72.

Tramacere, I., et al., A meta-analysis of alcohol drinking and oral and pharyngeal cancers. Part 1: overall results and dose-risk relation. Oral Oncol, 2010. 46(7): p. 497-503.

Seitz, H.K., et al., Epidemiology and pathophysiology of alcohol and breast cancer: Update 2012. Alcohol Alcohol, 2012. 47(3): p. 204-12.

Bagnardi, V., et al., Light alcohol drinking and cancer: a meta-analysis. Ann Oncol, 2013. 24(2): p. 301-8.

WCRFI, Continuous Update Project Report: Diet, Nutrition, Physical Activity and Breast Cancer. World Cancer Research Fund International and American Institute for Cancer Research, 2017.

Shield, K.D., I. Soerjomataram, and J. Rehm, Alcohol Use and Breast Cancer: A Critical Review. Alcohol Clin Exp Res, 2016.

Turati, F., et al., A meta-analysis of alcohol drinking and oral and pharyngeal cancers: results from subgroup analyses. Alcohol Alcohol, 2013. 48(1): p. 107-18.

Hashibe, M., et al., Interaction between tobacco and alcohol use and the risk of head and neck cancer: pooled analysis in the International Head and Neck Cancer Epidemiology Consortium. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev, 2009. 18(2): p. 541-50.

Boyle, P., et al., European Code Against Cancer and scientific justification: third version (2003). Ann Oncol, 2003. 14(7): p. 973-1005.

Sundhedsstyrelsen, Den Nationale Sundhedsprofil 2013. 2014, Sundhedsstyrelsen.